Flash back

Ti Trin Ned – fra 2001 til 2016

Det klassiske franske køkken med et fusions- og molekylært twist var vores ståsted, da vi d. 9. September 2001 kl. 18.30 kørte vores første servering på Ti Trin Ned … det er længe siden og sommeren igennem har vi læst de gamle avisartikler, som vi har gemt, smilet lidt over vores ambitiøse, modige udtalelser – og kigget ikke bare på de første menuer men på det store billedgalleri, som fortæller historien om 15 år på Ti Trin Ned.

I dag har vores kokkekarrierer og erfaring har båret os i en ny forfinet, enkel og nordisk retning … men udgangspunktet for VORES VERDEN sensommeren 2016 er to menuer og én vision, som vi stadig deler med Mette & Rainer anno 2001.

Med ovnbagt lange i skummet suppe med zuccini, perlehøneroulade på nøddeblinis med drueglace tilsmagt med chardonnay og savarin med brombær og vanilleis i en 3-retters menu samt en 6-retters bestående af sellericonsommé med oksehale, sprød laks på langtidsbagt tomat og Puy-linser a la Provence i tomatsky, sesamstegt vagtelbryst på kålrabikompot med sherry-karamelsovs, kalvefilet tilberedt i tre variationer, europæiske oste og æblestrudel med Creme Anglaise, æblesorbet på æblemazarin og tarte tatin åbnede vi vores Ti Trin Ned med en ambition om at sætte Fredericia på det danske gourmetlandkort.

Menuerne skiftede dengang som nu efter sæson, Rainer var i køkkenet, hvor smørret blev kærnet, den hjemmelavede chokolade til kaffen blev lavet mens brødet blev bagt og frokost- og aftenserveringerne tilberedt – mens Mette i restauranten havde ansvaret for gæsterne i kurvestole ved træborde med bløde tæpper på gulvene.

Det klassiske franske køkken var efterspurgt – og selvom vores ambitioner trak i en mere moderne stil valgte vi at cementere restaurantens position – at skabe en succes, som i 2011 gav os den første nominering til Årets Restaurant, samtidig med at vi drejede vores fokus mod danske og internationale kokkekonkurrencer.

Med sit tyske pas var Rainers deltagermuligheder begrænsede – og det blev derfor hurtigt til, at Rainer tog rollen som coach og træner, mens Mette med stor succes kastede sig ud i danske og internationale konkurrencer.

Med titlen som Årets Kok 2011 i hus fik vi en uvurderlig blåstempling af vores køkken – og mulighederne for at forfølge drømme og sætte en ny dagsorden åbnede sig fra dag til dag – parallelt med at stoltheden over dansk og nordisk gastronomi, lokale danske råvarer og traditioner vandt indpas i de anerkendte danske gourmetkøkkener, hvor logikken i at hente råvarer lokalt, kende sine producenter og følge de skiftende årstider cementerede sig.

I køkkenet på Ti Trin Ned omsatte vi mulighederne til VORES GASTRONOMI og VORES VERDEN, vi købte Himmerigskov, begyndte målrettet at dyrke sammenhængen mellem jord og bord – og fik i det hele taget lov til at dyrke passionen for det gastronomiske smørhul som lokalområdet er midt mellem skov, strand og mark.

Pludselig skriver vi 2016 … og meget har ændret sig: Mette deler sin mellem menuer, vine og gæster, Rainer sin mellem Himmerigskovs marker og køkkenet, stilen er forenklet og forfinet både i restauranten og i de enkelte serveringer, Andrea & Peter er kommet til … men vores vision er den samme: At være blandt Danmarks bedste med et personligt, gastronomisk univers båret af nærhed, autencitet og trangen til det perfekte.

Mette & Rainer

Blog

1 2
Svampeessens ravioli andehjerte

FADLAGRET ØL I KÆLDEREN

’At integrere den markante og fyldige fadlagrede øl, Chanterelle Lager, i vinmenuen og skabe en servering, der giver... Læs mere

OM DET NYE TI TRIN NED

’At formidle en detaljerig og smuk oplevelse for alle sanser med et ønske om genkendelse og overraskelse’ Mette... Læs mere

I NYE RAMMER

En smuk restaurant og et up-to-date køkken i byens nye Sdr. Voldgade-kvarter bliver næste år en realitet, når vi... Læs mere

NYE VINKLER PÅ HIMMERIGSKOV

Nye, intense smagsoplevelser, nye vinkler på bæredygtighed og naturens kompleksitet! Tag med Kristoffer Korshøj... Læs mere

FOOD & FRIENDS

Gastronomien trives i Trekantsområdet – og d. 9. marts inviterer vi sammen med 3 lokale kokkevenner til et nyt,... Læs mere

GLÖGG a la Ti Trin Ned

Både professionelt og privat nyder vi december. Hjemme på Himmerigskov bager vi julesmåkager og spiser risengrød... Læs mere

Favoritter gennem 15 år

I september, oktober og lidt ind i november inviterer vi med en VORES GASTRONOMI og VORES VERDEN på små kig tilbage... Læs mere
Flash back

Ti Trin Ned – fra 2001 til 2016

Det klassiske franske køkken med et fusions- og molekylært twist var vores ståsted, da vi d. 9. September 2001 kl.... Læs mere

At dække et bord …

Hverdagens faste ritualer kendetegner Ti Trin Ned. Vi arbejder helt naturligt med omhyggelighed, nøjagtighed og... Læs mere

TI TRIN NED … VORES UNIVERS

”At formidle en detaljerig og smuk oplevelse for alle sanser med et ønske om genkendelse og overraskelse” Så... Læs mere

EN DAG HOS VINBONDEN

Det perfekte vinmatch til vores skiftende menuer er en spændende og udfordrende opgave, som tager udgangspunkt i viden... Læs mere

MAD:ID 2015 KOKKEDYSTEN

I år er det anden gang, jeg arrangerer konkurrencen Mad:ID Kokkedysten … sidste års erfaringer er med i bagagen, og... Læs mere